Rum Nation – Jamaica 5 år Pot Still -Sherry Finish

400,00 DKK

Udseende: Mørk gylden, med abrikos-nuancer.

Duft: Dyb, med noter af kamfer og den karakteristiske jamaikanske “funk”. Sukkerrør og nogle fermenterede vin-noter. Herudover dunst af træ, sort peber og sødhed.

Finish: Varm, pebret, livlig. “Funky” jamaikansk note forbliver på tungen et stykke tid.

Produktdata

Varenummer rom03906
Alkoholprocent 50.00
Volume 0.70
Oprindelsesland Jamacia
Kategori:

Beskrivelse

Igen en rom fra Rum Nation. Denne gang har Fabio Rossi været i Jamaica og kigge efter god rom. Denne fandt han ca. 60 km fra hovedstaden Kingston i den meget frugtbare dal Lluidas Vale, på destilleriet Worthy Park.

Plantagen har eksisteret siden 1670, hvor den Britiske diktator Oliver Cromwell gav den til Lt. Francis Price som tak for hans store indsats i den britiske erobring af Jamaica i 1655.

Der har været sukkerplantage uafbrudt siden 1720 på de meget frugtbare jorde. Plantagen har været ejet af Clark familien siden 1918. Der dyrkes nu sukkerrør på 16 km2 ,, men det er ikke nok til at holde sukkermøllen i fuld produktion, så af de 210.000 tons sukkerrør, der årligt bliver brugt, kommer de 90.000 ton fra egen plantage, resten købes af nærliggende bønder.

Af alle disse sukkerrør, kommer der 7- 8.000 ton melasse, som kan bruges til romproduktion. Melassen transporteres i rørledninger de ca. 4 km, der er fra sukkermøllen til destilleriet.

Destilleriet producerede rom fra 1740 til 1962, hvor det blev ”puttet i mølpose” pga. overproduktion af rom i Jamaica. I 2004 besluttede Clark familien, at det igen var gunstige tider for romproduktion, og i 2005 stod et helt nye destilleri færdigt.

I starten blev der kun lavet rom, som blev solgt videre i store mængder uden noget navn på, såkaldt ”bulk rom”. I 2007 lavede de deres første mærkerom med navnet ”Rum-Bar Rum”.

De har en pot still kedel som, laver en kraftig og meget aromatisk rom.

Denne Rum Nation rom er destilleret i 2006 og lagret i Jamaica i 4 år i brugte amerikanske Bourbon fade. Derefter er den sejlet til Piemonte i Italien, hvor Fabio har tappet den over på et prima egetræsfad, der kun har været brugt en gang før til Oloroso sherry.

Rommen er tappe ved 50% alkohol for at beholde den vitale styrke, både af den kraftige pot stil rom og de fine noter af rosiner og kanel, som kendetegner denne ”Jamaican funkines”

En fyldig og stadig blød og fin rom, hvor den britiske Navy-rom stil bliver afdæmpet af Oloroso-fadet.