Rum Nation – Peruano 8 år rom fra Peru Release 2017

380,00 DKK

Næse: Sød, dyb og rund. Duften af melasse, er det første der rammer næsen, sammen med noter af cola, Aperol og Campari. Ikke eksplosivt men raffineret og delikat.

Smag: Kraftig smag, som virkelig gengiver sødmen fra melassen med noter af chokolade og sød kaffe. Et hint af the med bergamottesmag og kandiserede frugter.

Eftersmag: Sødmefuld eftersmag med noter af honning, som samtidig er ren og direkte. Alkoholen kan mærkes, men er ikke overvældende. Cremet karakter, igen med noter af cola.

Kommentar: Søde og lette aromaer fra en rom, som stadig er kraftig og fyldig. En rom, der kan drikkes af de fleste, og som stadig udfordrer.

Produktdata

Varenummer rom04204
Alkoholprocent 42.00
Volume 0.70
Oprindelsesland Peru
Kategori:

Beskrivelse

En rom fundet af den Italienske rom-købmand Fabio Rossi. Denne gang har han været i Peru og fundet denne rom til hans ”Rum Nation” serie.

Rommen er ”lillebror” til Ron Millonario og produceres på et destilleri i den nordlige del af Peru. Det har længe været en velbevaret hemmelighed, hvor det var, men nu har Direktør Fabio Rossi, uafhængig aftapper og bl.a. producent af “Rum Nation” serien afsløret, at der er tale om destilleriet Pomalca i Chiclayo, som ligger i det nordlige Peru.

Den laves et sted, hvor den lokale sukkerfabrik ikke er særlig effektiv. Det betyder, at der er en stor del “restsukker” i den melasse, der udgør grundstoffet til gæringen af rommen. Dette er en af de væsentligste årsager til den meget smagskraftige rom, som tydeligst kommer til udtryk i denne 8 årige Peruano og ”storebror “Ron Millonario Solera 15 år Reserva Especial”

Destilleriet er grundlagt i 1933 og benytter en destillationskolonne, som blev sejlet over fra Skotland. Rommen modnes i tønder fra ” Heaven Hill Bourbon Distilleries” i USA og er ikke solera-lagret.