- Fri fragt ved køb over 999,-
- Storegade 51-53, 9560 Hadsund
Menu
Speri Amarone della Valpolicella, Monte Sant’Urbano er lavet på 70% Corvina, 25% Rodinella & 5% Molinara og har tørret i mere end 100 dage på de store stråmåtter. Monte Sant’Urbano er det nordligste markområde ejet af Speri, med vulkansk undergrund toppet af kalk og ler. Dette giver en vin af alderhøjst karakter i næsen finder man intense bæraromaer og en snært af tørrede frugter samt et strejf af mandel. Mundfølelsen er tør og exceptionelt flot struktureret, og munder ud i en lang, aromatisk finish med den klassiske amaro (fine bitterhed) alt i alt en mørk og magtfuld vin.
Speri er et lille familie fortagende, som råder over 60 ha vinmarker i den del af Valopolicella, som kaldes for Classico. Det vil sige det område, hvor de bedste druer kommer fra i Valpolicella. Vingården har været været i familiens eje i 7 generationer og historien går tilbage til midten af 1800 tallet.
Familien har en kæmpe kærlighed til deres jord og generelt til hele Valpoliccella regionen. De har et super godt forhold og venskab til mange af de andre familier i regionen og ejer sammen med 3 andre vinhuse en fantastisk restaurant/vinbar Antica Bottega del Vino i den charmerende by Verona. Et sted som skal opleves hvis man er i området. Stedet er spækket med historie og gode vine fra hele Italien og andre lande.
I mange år har Speri haft et brændende ønske om være et økologisk, men det har været en svær opgave, da de forskellige familiers marker støder op til hinanden og selvom mange dyrker og behandler deres jord efter bedste vis, er det desværre ikke alle som orker at følge de strenge regler fuldt ud, for at blive certificeret økologisk. Men Speri fandt en løsning med deres naboer – Speri overtog alt arbejdet i markerne og familien ordner de forskellige dokumenter, både for dem selv og deres naboer, så fra 2015 årgangen kunne deres flasker nu udsmykkes med det grønne økologiske varemærke.
Speri har altid gået forrest når det gælder kvalitet og passionen for at lave det bedste vin. Hertil skal det dog siges, at når man ejer den meget kendte vinmark Morte Sant`Urbano, får man det da også lidt nemmere ved at skabe god kvalitet. Men det kræver hårdt arbejde. Vinmarken er beliggende 350 meter over havets overflade og det er umuligt at bruge maskinkraft på disse små terrasser med vinstokke., som står i vulkansk jord med et stort kalk indhold.
Vingården kan også pryde sig med en masse flotte anmeldelser og store roser af mange kritikere.
Hvis i ønsker mere viden kan i besøge https://www.speri.com/
Mandag til torsdag 09.30 – 17.30
Fredag 09.30 – 18.00
Lørdag 09.30 – 13.00
DAG TIL DAG LEVERING
Ved bestilling inden kl. 12 man-tor leveres varen som oftes, dagen efter.